Forskning

Læs om aktuel forskning her og se vores Forskerprofiler.

Pilotstudie med Frith-Happé animationer


Dan Bang brugte under Ethan Weeds supervision, Frith-Happés animationer på en ny måde med 10 voksne diagnosticerede med aspergers syndrom og 10 kontroldeltagere. Han undersøgte latenstiden fra starten af en film til den første ytring, mere specifikt til det første mentale tilstandsord. Han analyserede også navneord og pronomener som deltagerne brugte til at referere til trekanterne (fx den blå som han) og analyserede hvor godt deres brug svarede til reglerne for sprogbrug. Resultaterne var spændende, men dog ikke signifikante pga. det lave antal forsøgsdeltagere.

Tryk koordination (planlagt projekt)


Ivana Konvalinka (ph.d., MINDLab, ivana.konvalinka(a)gmail.com)
Eksperimentet følger op på et tidligere eksperiment, hvor fælles fingertrykken blev brugt til at undersøge adfærdsmekanismer, der sætter os i stand til at koordinere handlinger med andre i realtid. Vi gennemførte et eksperiment med deltagerpar, som blev bedt om at fastholde en rytme samtidig med, at de skulle synkronisere til et audiotivt signal, der enten kom fra den anden deltager eller fra computeren. Vi fandt frem til, at når deltagerne var i en bidirektional interaktion, hvor de hver især modtog audiotiv feedback fra den anden deltagers tryk, var der ingen beviser for en leder-følger-strategi. Forsøgsdeltagerne blev til en gensidig og kontinuerlig prædiktiv og adaptiv dyade med deres sam-trykkende intervaller, der oscillerende i modsatrettede retninger. Så hvis en af dem var hurtigere end den anden ved et tidligere tryk, sænkede vedkommende farten på det efterfølgende, mens den anden deltager satte farten op. Vi vil gerne undersøge om autiske patienter anvender den samme prædiktive og adaptive adfærd, eller om de fastholder deres egen rytme, når de bliver bedt om at synkronisere med en anden. Med andre ord, vil autister tage den anden person med i betragtningen ved denne form for lav-niveau-interaktion? Ydermere vil vi gerne se, om der er en forskel i den måde, de koordinerer deres trykken med en computer versus en anden person.

Musik og emotionerne


Line Gebauer (cand. psych., ph.d.-studerende, gebauer(a)pet.auh.dk)
Folk med autisme og aspergers syndrom bliver ofte beskrevet, som om de viser stor interesse for og nyder musik, og tilsvarende at de udviser særligt musisk talent, blandt andet absolut gehør, overlegen musisk hukommelse og reproduktion. I dette studie sigter vi efter at undersøge, hvordan folk med autisme og aspergers syndrom bearbejder musiske emotioner og hvilke hjernestrukturer, der er involveret heri. Dette vil forhåbentlig belyse effekten af emotionel musik på folk med autisme og asperges syndrom og afdække potentialet for terapeutiske muligheder, der kan være i musik.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>